Blev rigere end Ozzy Ozbourne
Dave og Angela vandt en milliard – nu er de rigere end stjernerne
Dave og Angela Dawes vandt den 7. oktober 2011 en af Englands største spillegevinster – 101 millioner pund eller næsten en milliard kroner. Gevinsten placerer parret på plads 703 på listen over de rigeste mennesker i landet, en million pund rigere end David Bowie og foran kendisser som Ozzy Osbourne (95 mio. pund) og Gwyneth Paltrow og Chris Martin (48 mio. pund).
- De tal, jeg havde valgt, kom op et efter et. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, jeg har aldrig vundet noget, fortæller Angela.
Parret planlægger nu at dele lykken med 20 nære familiemedlemmer og venner.
- Det er et kæmpe beløb, så vi agter at gøre hvad vi kan for vores familie og venner, vi har udarbejdet en liste på 15-20 personer, som vi vil gøre til millionærer, forklarer parret.